top of page

Hvorfor visualisere kontrakter?

Kontrakter udgør rygraden i erhvervsmæssige relationer og er med til at forme både internt og eksternt samarbejde, forpligtelser og forventninger. Flere udfordringer fører dog ofte til værditab i disse afgørende aftaler. Forskning viser, at organisationer står over for tre primære faldgruber: 1) mangel på involvering af relevante stakeholders, 2) kompleksitet, der hindrer forståelsen, og 3) mangelfuld overdragelse fra aftale- til implementeringsteams. Heldigvis er en løsning på vej, der kan afhjælpe nogle af disse udfordringe – visualisering af kontrakter.

Advokatfirma

Involvering af stakeholders 

Stakeholderengagement er elementært for en vellykket kontraktstyring. Hvis interessenter ikke er aktivt involveret og informeret gennem hele kontraktens livscyklus, opstår der kløfter, som fører til uoverensstemmelser og utilfredshed. Her træder visuel kommunikation ind. Ved at integrere animation og grafik i kontraktstyring skabes et større grundlag for at alle parter forstår vilkår, klausuler og handlepunkter, hvilket fremmer samarbejde og reducerer risikoen for konflikter mellem stakeholders. Kompleksiteten i kontraktsprog udgør ofte en udfordring, noget som visualisering også kan afhjælpe.


Forståeligheden af visuelle kontrakter

Traditionel kontraktstekst kan være præget af kompleksitet og føre til misforståelser, der i sidste ende resulterer i compliance-problemer. Visuelle kontrakter adresserer dette problem direkte. Studier har vist, at folk husker 80% af det, de ser, sammenlignet med kun 20% af det, de læser. Desuden viste Ph.D. Stefania Passeras forskning (2017), at individer forstår indholdet af visuelle kontrakter 35% hurtigere og med 29% større nøjagtighed end traditionelle tekstkontrakter. Ved at forenkle komplekse termer til visuelle repræsentationer kan organisationer altså arbejde mod en forbedring af forståelsen og kommunikationen af kontrakter og sikre bedre compliance. 


Overdragelse og implementering

En essentiel udfordring i contract management er overgangen fra aftaleteamet, der er ansvarligt for at udforme kontrakten, til implementeringsteamet, som skal eksekvere dens vilkår. Mere end 60% af projektledere rapporterer problemer med denne overdragelsesproces, hvor de nævner problemer såsom mangel på involvering, dårlig kommunikation og utilstrækkelige softwareværktøjer. Ved at give en klar og tydelig visuel præsentation af forpligtelser, letter visualisering af kontrakter overgangen mellem teams og sikrer, at kontraktens oprindelige hensigt forbliver intakt og handlingsorienteret.


At inkorporere visuelle elementer i kontrakter handler om mere end æstetik – det handler om at optimere kommunikation og forståelse. Ved at udnytte hjernens naturlige bias mod visuel information, kan organisationer minimere stakeholderkonflikter, forbedre forståelsen af nøgleklausuler og strømline overgangen fra aftale til udførelse.


Det er i hvert fald vores endemål hos VIXCO. Hvis du overvejer at visualisere kontrakter, så kontakt os gerne, eller læs vores indlæg om ofte stillede spørgsmål.

Vil du høre mere?

bottom of page